UNESCO VERDENSARV


Med den fantastiske ”Stevns Klint” nærmest i baghaven af vort kontor, er vi i TwoHearts blevet inspireret til at holde fantastiske bryllupper her for såvel danske som udenlandske brudepar.

I 2014 blev Stevns Klient udnævnt til at være UNESCO WORLD HERITAGE.

Det er i Fiskeleret i Stevns Klint, at forskere fandt svar på, hvorfor dinosaurerne og halvdelen af alle dyrearter blev udslettet for 66 mio. år siden, da en asteroide ramte Jorden. Derfor har Stevns Klint ’enestående universel værdi’ og er værdig til at tage plads på UNESCO’s liste over verdensarv – i øvrigt i prominent selskab sammen med Grand Canyon i USA, pyramiderne i Ægypten, Den kinesiske mur og Akropolis i Grækenland.

Stevns Klint er en ca. 17 km lang stejl kystklint, som strækker sig fra Bøgeskov Havn i nord til Rødvig Havn i syd. Klinten er op til 40 meter høj og opbygget gennem millioner af år af gamle lag af hvidgrå kalk, hvidt skrivekridt og flint.

Seværdighederne ligger som perler på en snor på Stevns Klint:

  • Bøgeskov Havn,
  • Holtug Kridtbrud,
  • Flagbanken,
  • Stevns Fyr,
  • Højerup gl. kirke,
  • Koldkrigsmuseum Stevnsfort,
  • Boesdal Kalkbrud og til sidst
  • Rødvig med den smukke lystbådehavn.

Kunne I tænke jer et unikt bryllup på et UNESCO site i Danmark, så kontakt os for nærmere på tlf. +45 30554015, eller mail info@twohearts.dk

Vi glæder os til at høre fra jer.